Kære Brevkasse
Jeg har et spørgsmål om arv. Jeg har éndatter og to rigtig dejlige børnebørn – en pige på 9 og en dreng på 12. Jeg vilgerne have, at de hver skal arve 250.000 kr., når jeg ikke er her længere.Hvordan kan jeg få det gjort? Jeg vil også gerne vide, om jeg kan sørge for, atde ikke får pengene allerede når de fylder 18 år, hvis jeg dør før de blivervoksne? Jeg er bekymret for, at pengene i det tilfælde vil blive brugt til festog farver.
Mvh. Karen Marie
Kære Karen Marie
Tak for dit spørgsmål.
Du har mulighed for at oprette et testamente, hvori du bestemmer, at en del af arven efter dig skal gå direktetil dine børnebørn. Testamentet skal oprettes skriftligt, og jeg vil anbefale,at testamentet underskrives for en notar.
Hvis beløbet i alt udgør 500.000 kr. skal du først og fremmest være opmærksom på, at din datter har krav på tvangsarv efter dig, hvilket svarer til 25 % af det du ejer, fratrukket eventuel gæld. Resten kan du bestemme frit over i et testamente. Du behøver heller ikke være fast besluttet på et beløb til børnebørnene. Dine børnebørn kan i stedet sættes ind i dit testamente, som arvinger til en procentdel, f.eks. hver 25 %, eller eventuelt lade dem arve på lige fod med din datter. På den måde sikrer du, at du ikke overskrider reglerne om din datters tvangsarv.
Du ønsker ikke, at dine børnebørn får så mange penge i en ung alder. I testamentet kan du derfor bestemme, at arven til dine børnebørn skal båndlægges til de fylder 21 år, eller eventuelt helt frem til,at de fylder 25 år. Du kan også i testamentet bestemme, at de i båndlæggelsesperioden alligevel kan få udbetalt arven, eller en del heraf, hvis de kan dokumentere, at pengene skal bruges til uddannelse eller til bolig. Det er Statsforvaltningen der træffer beslutning om udbetaling, og selve arven er anbragt i et forvaltningsinstitut. Du kan også bestemme, at din datter skal forvalte pengene for dem.
Jeg vil anbefale dig, at du kontakter en advokat, som kan rådgive dig om oprettelse af et testamente.
Med venlig Hilsen
Advokat Susanne Højgaard Larsen
Advokathuset Muurholm