Hej Brevkasse
Vi vil gerne give vores børn og svigerbørnen større pengegave. Er det muligt – og hvor meget må vi give? Kan vi også give børnebørnene en pengegave?
Hilsen
Henning og Else
Kære Henning og Else
Tak for jeres spørgsmål. Svaret er JA! – dog til en vis grænse.
Hver forældre må afgiftsfrit give sit barn, barnebarn eller oldebarn kr. 64.300,00 årligt (2018 sats), og som svigerforældre må I årligt give jeres svigerbørn hver kr. 22.500,00 (2018 sats).
Beløbsgrænserne stiger en smule hvert år.
Da I begge kan give samme beløb, vil det sige, at hver af jeres børn og børnebørn samlet pr. år kan modtage kr. 128.600,00 (2018 sats) fra jer, mens hver jeres svigerbørn samlet pr. år kan modtage kr. 45.000,00 (2018 sats).
Disse regler gælder alene indenfor familien. Dog gælder reglen ikke ved gaver mellem søskende, og reglen gælder heller ikke for gaver til børns samlever.
Hvis gavebeløbene overstiger de nævnte satser, skal der betales afgift. For børn, børnebørn og svigerbørn er afgiften 15 %.
Det er ikke et krav, at I opretter etsåkaldt gavebrev, når I giver gaver til børn mv. Det kan dog være en god idé at få oprettet gavebrev hvis I f.eks. vil bestemme, at gavebeløbet skal være barnets særeje, idet et særeje skal kunne identificeres, ligesom det er også er vigtigt at kunne bevise hvornår gaven (særejet) er givet.
Med venlig hilsen
Advokat Susanne Højgaard Larsen
Advokathuset Muurholm